På baggrund af et globalt pres for bæredygtige energiløsninger har Usbekistan vist et enormt potentiale inden for vedvarende energi, især inden for vandkraft, takket være sine rigelige vandressourcer.
Usbekistans vandressourcer er omfattende og omfatter gletsjere, floder, søer, reservoirer, grænseoverskridende floder og grundvand. Ifølge præcise beregninger foretaget af lokale eksperter når det teoretiske vandkraftpotentiale i landets floder op på 88,5 milliarder kWh årligt, mens det teknisk mulige potentiale er 27,4 milliarder kWh om året med en installerbar kapacitet på over 8 millioner kW. Blandt disse skiller Pskem-floden i Tasjkent-provinsen sig ud som en "vandkraftskat" med en teknisk mulig installeret kapacitet på 1,324 millioner kW, hvilket tegner sig for 45,3% af Usbekistans tilgængelige vandkraftressourcer. Derudover har floder som To'polondaryo, Chatqol og Sangardak også et betydeligt potentiale for vandkraftudvikling.
Usbekistans vandkraftudvikling har en lang historie. Allerede den 1. maj 1926 begyndte landets første vandkraftværk, Bo'zsuv GES-1, at køre med en installeret kapacitet på 4.000 kW. Det største vandkraftværk i landet, Chorvoq-vandkraftværket, kom gradvist i drift mellem 1970 og 1972. Dets installerede kapacitet blev opgraderet fra 620.500 kW til 666.000 kW efter moderniseringen. Ved udgangen af 2023 nåede Usbekistans samlede installerede vandkraftkapacitet 2,415 millioner kW, hvilket svarer til cirka 30 % af den teknisk mulige kapacitet. I 2022 var Usbekistans samlede elproduktion 74,3 milliarder kWh, hvoraf vedvarende energi bidrog med 6,94 milliarder kWh. Heraf genererede vandkraft 6,5 milliarder kWh, hvilket tegnede sig for 8,75 % af den samlede elproduktion og dominerede vedvarende energiproduktion med en andel på 93,66 %. Men i betragtning af landets teknisk mulige vandkraftpotentiale på 27,4 milliarder kWh om året er kun omkring 23% blevet udnyttet, hvilket indikerer enorme vækstmuligheder i sektoren.
I de senere år har Usbekistan aktivt forfulgt udvikling af vandkraft og lanceret adskillige projekter. I februar 2023 underskrev Uzbekhydroenergo et memorandum of understanding (MOU) med Zhejiang Jinlun Electromechanical Industry om fælles produktion af små vandkraftanlæg. I juni samme år blev der indgået en aftale med China Southern Power Grid International om at udvikle tre vandkraftværker. Derudover annoncerede Uzbek Hydrogenergo i juli 2023 et udbud på opførelsen af fem nye vandkraftværker med en samlet kapacitet på 46,6 MW, som forventes at generere 179 millioner kWh årligt til en pris på 106,9 millioner dollars. I juni 2023 lancerede Usbekistan og Tadsjikistan i fællesskab et projekt om at bygge to vandkraftværker ved Zeravshan-floden. Den første fase involverer Yavan-vandkraftværket på 140 MW, hvilket kræver en investering på 282 millioner dollars og forventes at generere 700-800 millioner kWh årligt. Et efterfølgende anlæg på 135 MW ved Fandarya-floden er planlagt med en anslået investering på 270 millioner dollars og en årlig produktionskapacitet på 500-600 millioner kWh. I juni 2024 afslørede Usbekistan sin vandkraftudviklingsplan, der sigter mod en installeret kapacitet på 6 GW inden 2030. Dette ambitiøse initiativ omfatter både opførelse af nye anlæg og moderniseringsindsatser, hvilket stemmer overens med landets bredere strategi for vedvarende energi om at øge den grønne energis andel til 40 % af den samlede energistruktur inden 2030.
For yderligere at fremme vandkraftsektoren har den usbekiske regering implementeret støttende politikker og lovgivningsmæssige rammer. Vandkraftudviklingsplaner er juridisk formaliseret og forfines løbende som reaktion på teknologiske fremskridt og globale tendenser. For eksempel godkendte ministerkabinettet "Vandkraftudviklingsplanen 2016-2020" i november 2015, der skitserer opførelsen af ni nye vandkraftværker. Efterhånden som "Usbekistan-2030"-strategien skrider frem, forventes regeringen at indføre yderligere politikker og lovgivning for at tiltrække udenlandske investeringer i vandkraft og andre vedvarende energisektorer. De fleste af Usbekistans vandkraftværker blev bygget i sovjettiden ved hjælp af sovjetiske standarder. Landet indfører dog i stigende grad internationale standarder for at modernisere sektoren. Nylige præsidentdekreter opfordrer eksplicit til indførelse af globale byggestandarder, hvilket skaber nye samarbejdsmuligheder for internationale virksomheder, herunder kinesiske firmaer, til at bidrage med deres ekspertise og etablere deres teknologier i Usbekistan.
Fra et samarbejdsperspektiv har Kina og Usbekistan et betydeligt potentiale for samarbejde inden for vandkraftsektoren. Med fremskridtene i "Belt and Road"-initiativet har begge lande opnået bred enighed om energisamarbejde. Den vellykkede lancering af jernbaneprojektet Kina-Kirgisistan-Usbekistan styrker yderligere deres fundament for vandkraftsamarbejde. Kinesiske virksomheder har omfattende erfaring inden for vandkraftkonstruktion, udstyrsfremstilling og teknologisk innovation, sammen med avancerede teknologier og robuste finansielle kapaciteter. Samtidig tilbyder Usbekistan rigelige vandkraftressourcer, et gunstigt politisk miljø og en stor markedsefterspørgsel, hvilket skaber ideelle betingelser for partnerskab. De to nationer kan indgå i et dybt samarbejde på tværs af forskellige områder, herunder konstruktion af vandkraftværker, udstyrsforsyning, teknologioverførsel og uddannelse af arbejdsstyrken, hvilket fremmer gensidige fordele og fælles vækst.
Fremadrettet ser Usbekistans vandkraftindustri ud til at gå en lovende fremtid i møde. Med implementeringen af nøgleprojekter vil den installerede kapacitet fortsætte med at stige, hvilket vil dække de indenlandske energibehov, samtidig med at det skaber muligheder for eksport af elektricitet og genererer betydelige økonomiske fordele. Derudover vil udviklingen af vandkraftsektoren stimulere vækst på tværs af relaterede industrier, skabe beskæftigelsesmuligheder og drive regional økonomisk velstand. Som en ren og vedvarende energikilde vil storstilet vandkraftudvikling hjælpe Usbekistan med at reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer, reducere CO2-udledningen og bidrage positivt til de globale klimaforandringsindsatser.
Opslagstidspunkt: 12. marts 2025
