KRAFTVÆRKSTYPE VS. OMKOSTNINGER
En af de centrale faktorer, der påvirker byggeomkostningerne for kraftværker, er typen af det foreslåede anlæg. Byggeomkostningerne kan variere meget afhængigt af, om det er kulkraftværker eller kraftværker drevet af naturgas, solenergi, vindenergi eller atomkraftværker. For investorer i kraftværker er byggeomkostningerne mellem disse typer kraftværker en kritisk overvejelse, når man vurderer, om en investering vil være rentabel. Investorer skal også tage højde for andre faktorer, såsom løbende vedligeholdelsesomkostninger og fremtidig efterspørgsel, for at kunne bestemme et gunstigt afkast. Men centralt for enhver beregning er de kapitalomkostninger, der kræves for at få et anlæg i drift. Derfor er en kort diskussion af de faktiske byggeomkostninger for forskellige typer kraftværker et nyttigt udgangspunkt, før man undersøger andre dynamikker, der påvirker byggeomkostningerne for kraftværker.
Når man analyserer omkostningerne ved kraftværkers byggeri, er det vigtigt at huske på, at de realiserede byggeomkostninger kan påvirkes af en række dynamikker. For eksempel kan adgangen til ressourcer, der driver elproduktionen, have en stor indflydelse på byggeomkostningerne. Ressourcer som sol, vind og geotermisk energi er ujævnt fordelt, og omkostningerne ved at få adgang til og udvikle disse ressourcer vil stige over tid. Tidlige aktører på markedet vil få den mest omkostningseffektive adgang til ressourcer, mens nyere projekter muligvis skal betale betydeligt mere for adgang til tilsvarende ressourcer. De lovgivningsmæssige rammer for kraftværkets placering kan have en stor indflydelse på byggeprojektets gennemløbstid. For projekter, der har en stor initial investering i byggeri, kan dette føre til øgede rentetilskrivninger og samlede byggeomkostninger. For mere information om de utallige faktorer, der kan påvirke byggeomkostningerne for kraftværker, henvises til Capital Cost Estimates for Utility Scale Electricity Generating Plants, der blev udgivet af US Energy Information Administration (EIA) i 2016.
Omkostninger til kraftværksbyggeri præsenteres som omkostninger i dollars pr. kilowatt. Oplysningerne i dette afsnit er leveret af EIA. Specifikt vil vi bruge kraftværksbyggeriomkostninger for kraftproduktionsanlæg bygget i 2015, som findes her. Disse oplysninger er de mest aktuelle, men EIA forventes at offentliggøre kraftværksbyggeriomkostninger for 2016 i juli 2018. For dem, der er interesserede i kraftværksbyggeriomkostninger, er publikationer fra EIA en af de mest værdifulde informationskilder, der er tilgængelige. Dataene fra EIA er nyttige til at illustrere den komplekse karakter af kraftværksbyggeriomkostninger og fremhæver de mange variabler, der ikke kun kan påvirke kraftværksbyggeriomkostningerne, men også den løbende rentabilitet.
ARBEJDS- OG MATERIALEOMKOSTNINGER
Arbejdskraft og materialer er to af de centrale drivkræfter for omkostningerne ved kraftværker, og begge fører til stigende byggeomkostninger hvert år på tværs af alle brancher. Det er vigtigt at holde sig ajour med udsving i både arbejdskraft og materialer, når man vurderer de samlede byggeomkostninger for kraftværker. Opførelse af kraftværker er generelt en langvarig opgave. Projekter kan tage mellem 1 og 6 år at færdiggøre som minimum, og nogle strækker sig betydeligt længere. VVM-rapporten påpeger med rette, at forskelle mellem de forventede og de faktiske omkostninger til materialer og byggeri i løbet af projektet er vigtige at overveje, og at disse kan have en betydelig indvirkning på byggeomkostningerne.
Byggeomkostninger stiger generelt, men to af de primære årsager til dette er materiale- og arbejdsbyrden. Materialeomkostningerne er steget dramatisk i de seneste måneder og kan fortsætte med at stige, hvis den nuværende politiske holdning opretholdes. Især toldsatser på udenlandsk import af vigtige metaller, herunder stål, aluminium og jern, samt tømmer fra Canada, skaber dramatiske udsving i materialeomkostningerne. De reelle materialeomkostninger er i øjeblikket steget med cirka 10 % i forhold til juli 2017. Denne tendens ser ikke ud til at aftage i den nærmeste fremtid. Stål er især vigtigt for kraftværksbyggeri, så fortsatte toldsatser på importeret stål kan resultere i betydelige omkostningsstigninger for kraftværksbyggeri af alle typer.
Øgede lønomkostninger i byggebranchen bidrager også til stigende byggeomkostninger. De øgede lønomkostninger er drevet af en mangel på kvalificeret arbejdskraft, der stammer fra den lave valgdeltagelse blandt millennials inden for byggefagene og en dramatisk nedgang i arbejdsstyrken i byggebranchen under og efter recessionen. Selvom mange byggefirmaer integrerer karrierevejsprogrammer for at tiltrække flere millennials ind i håndværksbranchen, vil det tage tid at se den fulde effekt af disse bestræbelser. Denne mangel på arbejdskraft ses tydeligst i byområder med hård konkurrence om kvalificeret arbejdskraft. For kraftværksprojekter i nærheden af bycentre kan adgangen til kvalificeret arbejdskraft være begrænset og være en fordel.
Opslagstidspunkt: 22. juli 2022
