Både vandkraft og termisk kraft skal have en exciter. Exciteren er generelt forbundet til den samme store aksel som generatoren. Når den store aksel roterer under drevet af drivmotoren, driver den samtidig generatoren og exciteren til at rotere. Exciteren er en DC-generator, der udsender DC-strøm, som sendes til rotorens spole gennem generatorens slæbering for at generere et magnetfelt i rotoren og derved generere et induceret potentiale i generatorens stator. Exciteren i det største generatorsæt erstattes af et selvshuntende AC-exciteringssystem, hvoraf de fleste bruger spændingen fra generatorudgangen til at overføre excitationsændringen, passere gennem ensretterenheden til jævnstrøm og derefter sende strømmen gennem generatorens slæbering til generatorens rotor. Når denne type system anvendes, skal generatoren initialt exciteres, hver gang den tændes, hvilket er at tilføje en initial excitation til generatoren for at etablere generatorens initialspænding.
Excitationen af den gammeldags exciter er afhængig af dens egen remanens, hvilket kan få exciteren til at generere elektricitet, men energien er meget lille, og spændingen er meget svag, men denne svage strøm passerer gennem exciterens excitationsspole for at forstærke remanenseffekten. Dette forstærkede magnetfelt fortsætter med at få exciteren til at generere elektricitet, hvilket er mere energi end den resterende magnetisme, der genereres. Og når dette gentages igen og igen, kan spændingen, der udsendes af exciteren, blive højere og højere, det vil sige, at den elektricitet, der udsendes af exciteren, først er til sin egen kapacitet. Den bruges til at etablere sin egen evne og forsyner kun generatorens excitation, når en bestemt høj spænding er nået. Excitationssystemet i moderne store generatorsæt anvender et mikrocomputer-excitationssystem, og dens initiale excitation leveres af den initiale excitationsstrømforsyning, der leveres af elnettet eller af kraftværkets jævnstrømsforsyning.
Opslagstidspunkt: 9. juni 2022
